Gorm Greisen
16-mar-2023
Donation after circulatory death i Danmark
Sundhedsstyrelsen har nu offentliggjort deres høringsnotat om DCD.
De skriver som svar til DSMFEM: 'Hos den uafvendeligt døende patient er denne tilstand permanent, forstået på den måde, at der ud fra både omstændigheder og trufne beslutninger er tale om en tilstand som ikke vil blive ændret. Uden indgriben vil denne permanente tilstand hurtigt og uundgåeligt blive efterfulgt af en uoprettelig tilstand, forstået på den måde, at der er tale om en tilstand som ikke kan ændres'.
Sundhedsstyrelsen bruger ordet 'permanent' til at beskrive kombinationen af patientens sygdom og de beslutninger som er taget. Dvs. kombinationen af den medicinsk-biologiske 'virkelighed' og den sociale virkelighed.
Det fik mig til at tænke på et besøg på Dragsholm slot sidste år. Det ligger hvor der i gamle dage kun var en smal bræmme land mellem Storebælt og Lammefjorden/Isefjord hvor vikingerne trak deres både over for at spare sejlturen udenom. Borgen vogtede passagen. Efter sigende aldrig indtaget under krig. Massivt i sin fremtoning og sin historie. Efter reformationen blev det kongens, og han brugte det som fængsel til de livsvarige. Kongen var enevældig og hans ord var lov. Der kom aldrig nogen ud derfra. Så når man blev overført til fængsel på Dragsted slot, blev man betragtet som død.
I Danmark er vi måske særligt historisk og socialt belastet af vores begreber og praksis omkring 'sikre dødstegn'
Marc Sørensen
14-mar-2023
Donation after circulatory death i Danmark
Danmark er ved at få en ny organdonationspraksis. Hvor udtagning af de fleste solide organer tidligere krævede, at donoren var hjernedød, vil det fremover formentlig også være muligt at udtage organer fra ikke hjerne-, men hjertedøde patienter, hvis disse ikke viser tegn på spontan resuscitering inden for fastlagte tekniske og tidsmæssige rammer (DCD). Har patienten samtykket til organdonation, vil organerne udtages ved hjælp af anvendelse af et artificielt ekstrakorporalt kredsløb (NRP), som skal forsyne disse organer med iltet blod, mens donorens kredsløb i øvrigt er stoppet. For ikke at perfundere hjernen samtidigt, lukkes der af for blodtilførslen til halskarrene.
Processen omkring planlægningen af DCD har været demokratisk med involvering af folketing, embedsfolk, relevante experter og intresseorganisationer. Men konceptet af DCD er også behæftet med teoretiske svagheder, primært hvad dødstidspunktet og nøjagtigheden af dets måling angår – og lægernes bidrag hertil, da døden induceres ved at stoppe al behandling i en organdonationssammenhæng. Den faglige som offentlige debat herom i ind- og udlandet er mangfoldig. DSMFEM har sendt et forslag til SST, hvor selskabet argumenterer for at opgive kravet om, at donoren skal være død for at kunne donere livsnødvendige organer, hvis vedkommende 1) er døende og 2) ikke ønsker livsforlængende behandling og 3) har samtykket til organdonationsprocessen. Hermed sigter selskabet mod at forlige tanken ved DCD (at øge organtilbuddet) med en øget konceptuel kohærens og donorens mest omfattende oplysning samt respekten for at den enkeltes ønske om at donere sine organer til andre med behov.