14-okt-2022. Kirsten Møller, Neurointensiv, Rigshospitalet: Tak for en god diskussion. Jeg synes forenklet sagt, at meningen med livet er at opnå livskvalitet. Hvis vi som behandlerteamet er meget sikre på, at vi ikke kan hjælpe patienten til at opnå den ønskede livskvalitet, så skal vi ikke stile imod at holde patienten i live. Det hænger godt sammen med en accept hos behandlerteamet af, at der findes situationer, hvor døden ikke er det værste outcome for patienten. Dilemmaerne opstår fx, hvis 1) patienten i live repræsenterer livskvalitet for andre (de pårørende), 2) den forventede livskvalitet kan opnås, men først efter en del lidelse (fx hos akut tetraplegiske patienter), 3) patienten selv ikke er fuldt informeret om (inkl. ikke har forstået eller accepteret informationen om) det forventede udfaldsrum og dermed ikke selv kan træffe beslutningen om fortsat behandling på et fuldt informeret grundlag (bevidstløse patienter, men også kendt fra COVID-pandemien med svært syge men vågne patienter, der ikke selv forstod sværhedsgraden af deres sygdom).