høringssvar

 

Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode (DSMFEM) anerkender manglen på donororganer og at donation efter cirkulatorisk død (DCD) er blevet etableret praksis i mange andre lande, men har kommentarer til det foreliggende forslag til vejledning.

 

DSMFEM ser to hovedproblemer ved SST's omtalte dokument om DCD. Det ene (1) vedrører det til grund lagte dødsbegreb og det andet (2) kravet til donorens/de pårørendes oplysningsniveau.

 

I forhold til (1) pointerer SST, at ’udvidet’ DCD ikke skulle være væsensforskellig fra tidligere versioner af DCD (ved fx donation af hornhinder) og at man skulle kunne forene det med irreversibilitetskravet og dead donor rule (DDR).
Det mener DSMFEM ikke er muligt, da tidspunktet for dødens irreversibilitet på donationstidspunktet ligger i fremtiden og fordi dets forudsigelse negeres af behovet for halskarintervention under normoterm regional per- fusion (NRP). Den amerikanske neurolog James L. Bernat indførte et ’permanens-begreb’ for at undgå denne selvmodsigelse. Det lykkedes ikke overbevisende for ham og DSMFEM mener heller ikke, at det lykkes for SST, som nærmere, i modsætning til Bernat, synes at holde fast i irreversibilitetskravet. Hornhindedonation kan fin- de sted mange timer efter døden og foretages sædvanligvis efter konstateringen af såkaldt sikre dødstegn (li- vores, rigor mortis, cadaverositas).

 

DSMFEM ser her tre mulige udveje:
   a) DCD opgives
   b) Irreversibilitetskravet opgives
   c) DDR opgives

 

b) ville ikke løse de konceptuelle selvmodsigelser, der opstår i forbindelse med NRP og den dermed forbundne halskarokklusion, hvis anvendelse Bernat derfor også afviste.
 DSMFEM (som også andre) foreslår løsning c): det vil måske kræve en lovændring, som tillader, at vitale organer udtages til transplantation, hvis det beror på donorens velinformerede ønske (patienten har registreret sig som donor og skrevet et behandlingstestamente som indeholder beskrivelsen af donationsprocessen) og hvis vedkommende på det pågældende tidspunkt er i en tilstand, hvor livsbe- varende behandling skal afsluttes i respekt for patientens behandlingstestamente og patienten er uaf- vendeligt døende (dette bekræftes ved 5 min stand-off ved asystoli efter indstilling af al aktiv behand- ling indenfor 3 timer). Efter endt donation overdrages patienten til kapellet eller, i tilfælde af livstegn, til terminal palliation på intensiv afsnit.
Det betyder, at DDR opgives, men det undgår Bernats krumspring med den kunstige semantiske separering af dødsbegrebet fra irreversibilitetskravet - og NRP ville kunne anvendes uden okklusion af halskarrene. En rund- spørge i USA har vist, at accepten var høj for donation af vitale organer uden anvendelse af DDR (Nair-Collins).

I forhold til punkt (2) herover, skriver SST, at de ansvarlige skal være varsomme med ikke at overbebyrde de potentielle donorer/deres pårørende/samfundet med information, da dette kunne provokere usikkerhed og vanskeliggøre deres beslutning (side 34). Det mener DSMFEM er forkert. Grundig oplysning skal være præmis (derfor skal konceptet være klart) og må ikke vige for andre hensyn. Selvom loven ikke foreskriver samtykke til tekniske detaljer men kun til udtagningen af vitale organer som så, så anbefaler DSMFEM at sørge for let tilgængelig og forståelig information af donationsproceduren, dvs. at den pågældende paragraf bør slettes eller omformuleres.

 

for DSMFEM København d. 03.11.2022

Prof. em. Gorm Greisen, Prof. Janne Rothmar Herrmann Københavns Universitet, Prof. Ezio Di Nucci Københavns Universitet, Marc Sørensen Rigshospitalet
Københavns Universitet, Rigshospitalet, Prof. Karsten Juhl Jørgensen
Syddansk Universitet, Cochrane Danmark, Prof. Kirsten Møller
Københavns Universitet, Rigshospitalet

 

 

Til Sundhedsministeriet

 

Dansk selskab for medicinsk filosofi, etik og metode støtter lovforslaget om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

 

Det er vores vurdering at der er mange mennesker over 60 år for hvem et hjertestop kunne betyde en nådig og værdig død. Derfor mener vi at det er rigtigt at disse borgere får mulighed for at få registreret at de ikke ønsker genoplivningsforsøg ved et eventuelt fremtidigt hjertestop, uanset deres aktuelle helbredssituation. Vi mener også at det er rimeligt at dette ønske skal være bindende for læger og andre sundhedsprofessionelle hvis denne oplysning er tilgængelig på skadesstedet.

 

Da det er en vigtig beslutning for den enkelte borger, og da det er vigtigt at sundhedsvæsnet ikke yder behandling og bruger ressourcer til formål som ikke er ønskede, mener vi at der skal investeres i en robust teknisk løsning så denne information kan være tilgængelig alle steder hvor sundhedsprofessionelle på arbejde yder førstehjælp.

 

Vi mener det er rigtigt at beslutningen kun drejer sig om sundhedsprofessionelle i tjeneste med adgang til den nødvendige information, mens andre borgere og sundhedsprofessionelle i deres fritid må kunne reagere uden tvivl i forhold til hjælpepligten.

 

Vi mener det er rimeligt at enhver myndig borger kan træffe beslutningen på egne vegne uden at skulle stå til regnskab overfor andre. Vi mener imidlertid at det vil være hensigtsmæssigt at der bliver de bedste muligheder for at involvere den praktiserende læge når borgeren tager stilling og får sin beslutning registreret. Dels kan lægen med kendskab til den enkelte patients livssituation og helbredsforhold hjælpe med en god beslutning, dels får borger og læge mulighed for at tale om fravalg af andre former for livsforlængende behandling nu eller i fremtiden og/eller forbedret palliation. Vi mener at det på en god måde kan bidrage til den praktiserende læges rolle i den sidste fase af deres patienters liv.

 

Derfor mener vi også at det i selve registreringsproceduren skal gøres til et aktivt fravalg hvis den praktiserende læge ikke skal informeres om beslutningen.

 

Med venlig hilsen Gorm Greisen formand

______________________________________________________________________