Nyheder

Konference om etiske spørgsmål ved universitetsforskeres medieoptræden. Københavns Universitets Praksisudvalg. Festsalen. 1-dec-2022 kl 15-17.30. (link)
 

Velkommen

Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode er et tværfagligt videnskabeligt selskab der har til formål at fremme forskning, undervisning og udvikling inden for det medicinsk-videnskabsteoretiske fagområde (medicinsk filosofi og etik, klinisk beslutningsteori og forskningsmetodologi) i Danmark.

Som stemmeberettigede (ordinære) medlemmer kan optages læger og andre personer, der i kraft af deres uddannelse, publikationer eller andre aktiviteter har vist interesse for selskabets fagområde.

Selskabet har ca. 70 medlemmer og det årlige kontingent er 300 kr. Studerende betaler 150 kr. pr. år.

Ønsker du at blive medlem - kontakt sekretæren

Andre henvendelser til selskabet rettes til formanden. 

Næste arrangement

DSMFEM's Operating Theater - en serie dialoger online

Lægers virke under kniven.

Det hedder ’operating theater’ på engelsk. Traditionen var at der var tilskuere til kirurgernes arbejde.
Nu indbyder Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode til at overvære dialoger hvor to parter med hvert sit perspektiv dissekerer et problem i lægers måde at arbejde på. Det kan være etikken eller metoderne eller selve begreberne som bliver blotlagt. Vi prøver at bringe nyt frem med dialog som værktøj.

Dialog #6 under forberedelse

Tidligere arrangementer

Åbent møde 1-nov-2022 Abort
Abort er almindeligt accepteret i Danmark, både før 12 uger som den gravide kvindes frie valg, og senere hvis der er særlig grund til det og der søges og gives tilladelse af i et samråd, eller ved afslag af ankenævnet.
WHO har tidligere på året udsendt en anbefaling af fri abort. Hovedargumentet er at 50.000 kvinder årligt på verdensplan dør af illegale aborter. Er de danske regler og dansk praksis forsvarlig eller ude at trit med tiden? Hvad er argumenterne?
Debat efter oplæg af Øyvind Lidegaard, Karin Sundberg, Olav Bjørn Petersen, Gorm Greisen
 
Dialog 5. Equipoise i randomiserede kliniske forsøg
18-okt-2022
Equipoise betyder ’ligevægt’ og ligger i princippet som en forudsætning for randomisering af patienter til forskellige behandlinger. Der skal være en rimelig usikkerhed om hvilken behandling der er bedst. Hvad skal der til, og hvornår er der ikke tilstrækkelig equipoise? Hvis man er medlem af forsøgets ’Data Safety Monitoring Committee’? Hvis man er den læge som skal spørge en patient om deltagelse i et forsøg? Hvis man er patienten selv?
Christian Gluud og Gorm Greisen
 
Dialog 4. Dødens etik på intensiv
29-sep-2022
Ca. 10 % af de patienter, som indlægges på danske intensiv afdelinger, dør under indlæggelsen – Er vi som professionelle gode nok til at støtte dem og deres pårørende (og hinanden) i forhold til de behov, de har? Er der et dilemma ift. specialets ambitiøse intension at få patienterne til at overleve og kendsgerningen, at ikke alle kan eller skal?
Lars Willy Andersen og Marc Sørensen 
 
Dialog 3. Er alder et acceptabelt prioriteringskriterium?
9-maj-2022.
De fleste der døde af COVID-19 var gamle og/eller syge. Var det OK? Ventetidsgarantien blev sat på pause for at få plads til COVID-19 patienterne. Var det OK? Betyder alder noget når der skal prioriteres?
Klemens Kappel og Gorm Greisen

Dialog 2. Samtykke til forskning vs. samtykke til behandling - er forskellige standarder berettigede?
29-apr-2022
Der er en højere standard for det informerede samtykke til sundhedsvidenskabelig forskning end til patientbehandling. Hvad er grunden til det? Giver det problemer? Kan det være anderledes?
Janne Rothmar Hermann og Gorm Greisen

Dialog 1: Intensiv terapiens evidens vs. dennes historiske succes
22-mar-2022
Randomiserede kliniske forsøg er et fineste værktøj i kassen, når vi skal finde bedre behandlinger. Vi kan have klare begreber om sygdomsmekanismer, men den biologiske kompleksitet er bare sådan at man aldrig kan være helt sikker på hvordan noget virker i den kliniske virkelighed. Og der kan være helt uventede bivirkninger. Vi kan ikke vide om det hjælper, alt i alt - på sigt. Randomiserede kliniske forsøg er hjørnestenen i godkendelsen af ny lægemidler.
Intensiv terapi, på den anden side, er kun i ringe grad udviklet gennem randomiserede forsøg, men snarere som lag på lag af ny løsninger på de problemer som organsvigt giver. Målet for forbedringerne er typisk snævre og kortsigtede: mere normale blodgasser, elektrolytter, bedre væskebalance, blodtryk etc. Og har det ikke virket? Kan vi ikke holde patienter meget bedre og længere i live? Er der ikke mange flere som overlever? Er denne ’gas-og-vandmester’ måde at udvikle behandling på i virkeligheden bedre end sit rygte?
Anders Perner og Gorm Greisen
Youtube video: Desværre fik vi ikke optaget denne dialog
 
Åbent møde 21. mar 2018. Prioritering i sundhedsvæsenet?  Belyst fra en etisk, økonomisk og magtpolitisk synsvinkel.
 
Åbent Møde 30. maj 2017. Informeret samtykke ved forskning med mennesker: Etik eller legalisme?
 
Åbent møde 24. nov 2016. Skadevirkninger ved HPV-vaccination: Hvordan tæller vi dem? Oplæg og debat om metodologiske spørgsmål.

Åbent møde 12. maj 2016. Lægevidenskabens råstof: fra døde kroppe til dna.

Åbent møde 7. maj 2015. Døden på hospitalet

Åbent møde 22. maj 2014. Bevidsthed. Hvordan defineres den biologisk og filosofisk, og hvad skal der til for at den er til stede? [Consciousness and the brain]
 
Åbent møde 22. nov 2012. Overdiagnostik. Hvordan opgøres fordele mod ulemper ved sygdomsforebyggelse?

Åbent møde 31 maj 2012. Videnskabelig uredelighed og god videnskabelig praksis - før og efter Penkowasagen.

Åbent møde 25 november 2010. Evidens som magtmiddel i kampen om ressourcerne.

Workshop 2-4 jun 2010. Experimental Medical Philosophy 2-4 juni 2010

Åbent møde 2 dec 2009. Trænger det videnskabsetiske komitésystem i Denmark til en revision?

Åbent møde 2008. Debatmøde: Abortlovgivningen under udfordring. Medicinsk teknologi og ændringer i værdiopfattelser sætter abortloven til debat

Stormøde 2008. Ansvar for egen sundhed

Forårsmøde 2008. Sundhedsvidenskabelig forskning og lægemiddelindustrien